Marked

Långiverselskaber i Danmark

Hvem må egentlig låne penge ud i Danmark? Her er selskabstyperne, deres tilladelser og hvad de betyder for dig som låntager.

SelskabstypeTilladelseEksemplerTypiske produkter
PengeinstitutBanklicens, FinanstilsynetDanske Bank, Nordea, Jyske Bank, LunarKonti, forbrugslån, billån, kassekredit
RealkreditinstitutRealkreditlicensNykredit, Totalkredit, Realkredit DanmarkBoliglån med pant
ForbrugslånsvirksomhedTilladelse efter lov om forbrugslånsvirksomhederExpress Bank, Ekspres Bank-typerForbrugslån, kviklån, kreditkort
LåneformidlerRegistrering som kreditformidlerSambla, Lendo-lignendeFormidling af tilbud fra flere banker
Udenlandsk filialEU-pas / grænseoverskridendeSantander Consumer Bank, Bank NorwegianForbrugslån, billån, kreditkort

Finanstilsynet og registrene

Alle lovlige udbydere skal fremgå af Finanstilsynets virksomhedsregister. Er en långiver ikke registreret, må den ikke udbyde forbrugerkredit i Danmark. Tjek altid CVR-nummeret før du ansøger.

Bank vs. låneformidler

En bank giver ét tilbud på egne vilkår. En låneformidler sender din ansøgning til flere banker på én gang og viser tilbuddene samlet. Formidleren tjener provision af långiveren – det er gratis for dig, men sammenlign alligevel med direkte ansøgning.

Renteloft og ÅOP-loft

Danske forbrugerlån må ikke have ÅOP over 25 %, og der gælder et renteloft på 35 % i samlede kreditomkostninger. Markedsføring af kviklån ved spil og alkohol er forbudt.

Ofte stillede spørgsmål

Er udenlandske långivere lige så sikre?

Ja, hvis de har EU-licens og er anmeldt til Finanstilsynet. Klagesager kan dog skulle føres i hjemlandet.

Hvad gør jeg ved en tvist?

Klag først til långiveren, dernæst til Det finansielle ankenævn.