Buffer: en opsparing til det uventede
En buffer er penge, du kan bruge med det samme, når noget uventet sker. Den kan holde dig fri af dyre lån, når regningen pludselig lander.
Opdateret 1 min. læsning
Hvorfor en buffer?
Uforudsete udgifter – en tandlægeregning, en bilreparation eller en periode med lavere indkomst – kommer sjældent belejligt. Med en buffer kan du betale dem uden at tage et forbrugslån eller trække på kassekreditten.
Hvor stor bufferen skal være, afhænger af din økonomi, dine faste udgifter og hvor sikker din indkomst er. Der findes ikke ét rigtigt beløb.
Kilder: taenk.dk
Hvor skal pengene stå?
En buffer skal være let tilgængelig og ikke svinge i værdi. Derfor står den typisk på en fri opsparingskonto i banken – ikke i aktier, hvor værdien kan være faldet, netop når du har brug for pengene.
Kontante indskud er dækket af indskydergarantien op til 100.000 euro pr. person pr. pengeinstitut.
Kilder: garantiformuen.dk
Sådan kommer du i gang
- Opret en separat konto til bufferen.
- Sæt en fast overførsel op dagen efter lønudbetaling.
- Fyld op igen, når du har brugt af bufferen.
Kilder: taenk.dk
Beregn din opsparing
Se, hvordan et startbeløb og en fast månedlig opsparing kan udvikle sig med renters rente.
- Værdi ved udløb
- 171.752 kr.
- Indbetalt
- 130.000 kr.
- Afkast
- 41.752 kr.
Afkastet er en antagelse og beregnes før skat og omkostninger. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.
Ofte stillede spørgsmål om buffer
Skal bufferen stå på en bunden konto?
Som regel ikke. Pointen med en buffer er, at du kan bruge pengene med det samme. Bundne konti kan have gebyrer eller tab af rente ved tidlig hævning.
Får jeg renter af min buffer?
Det afhænger af kontoens vilkår. Renter beskattes som kapitalindkomst og indberettes automatisk af banken.